I samarbejde med Sign Company blev jeg med kort varsel indkaldt til at tage billeder til de barer som Carlsberg skal bruge iløbet af sommeren til deres Garage Hard Lemonade barer på festivaler.

Barene er bygget ind i store containere, hvor store metalporte dækker kan åbnes op op ind til baren. På de steder hvor der ikke var porte, skulle bruges nogle store print, som kunne give illusionen af at der er porte - print som Sign Company skulle producere, ud fra mit arbejde.

Opgaven gik ud på at tage billeder af den lukkede port på containeren, tilføje logo osv digitalt, hvorefter det skal printes ud i størelse 1:1 og sættes på de steder hvor der ikke er porte.

Grundet de besværlige lysforhold i hallen var det en udfordring at få taget et billede der viste, hvordan porten rent faktisk så ud, men efter et stykke tids arbejde med lys og opsætning, lykkedes det at få nogle billeder der kunne bruges.

Til opgaven brugte jeg bl.a. to fjernstyrrede lyskilder, som blev brugt til at oplyse hele hallen, for at undgå reflektioner i det blanke metal. De lyskilder blev styret af et Pocketwizzard system, monteret på kameraet, så jeg havde fuld kontrol over mængden af lys. De søde folk fra Sign Company hjalp desuden med at blænde så meget udefrakommende lys af, som muligt, da lyset i hallen var præget af gult lys fra ovenlysvinduer, samt kraftigt, "koldt" dagslys der kom ind af port, døre og vinduer. Selvom opgaven var så godt som umulig, lykkedes det at få billeder der viste hvordan porten så ud i virkeligheden, og de små problemer der var med lys fra andre lyskilder (og dermed andre farver end de ønskede) blev derefter korrigeret i Photoshop.

Når der skal laves filer klar i den fysiske størrelse, i trykkvalitet, kommer filerne automatisk til at fylde en del, og presse udstyret lidt, men med planlægning og tålmodighed, gik processen fint.

Kameraet i position

Helle fra Sign Company hjælper til

Tommy fra Sign Company sætter "dummy-logo" op.

Tilbage på kontoret hos Sign Company Blev det bedste billede behandlet og gjort klar i størelse 1:1, hvorefter Garage's logo blev Photoshoppet ind ved hjælp af Displacement Maps osv, så logoet smeltede naturligt ind i overfladen, så det kom til at virke naturligt.

Der blev lavet nogle testprint, på den foie der skulle bruges, for at se om det så ud som beregnet. Da vi alle var tilfredse med resultatet, blev maskinerne at i gang med at printe dem i fuld størrelse - som grundet printerens fysiske begrænsninger, og printets store størrelse, måtte printes ud i baner af 3 per port.

Testprint i lille størrelse (1:10)

Testprint tørres

Print i 1:1 (printes af 3 gange)

Sign Company har siden brugt flere dage på at sætte folien op på baren, og vi er mange der glæder os til at se det færdige resultat!

Garage-baren kan opleves rundt omkring på danske festival m.m. henover sommeren.
Der kommer billeder af den færdige bar når den er færdig og klar til brug. Stay tuned.

Færdigt test-print. Det enelige resultat er ca 3 meter bredt.

Comment